Almana

Værdigrundlag

Almanas værdier danner rammen om det pædagogiske arbejde og sikrer, a alle børn og unge mødes med respekt, nysgerrighed og faglighed. Vi tror på, at trivsel og udvikling sker i et trygt miljø med omsorgsfulde relationer, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for medindflydelse.

Vi møder børn og unge med en ordentlighed, der bygger på ærlighed, respekt og ansvarlighed. Vores tilgang er præget af omsorg og nærvær i både ord og handling. Det betyder, at vi er til stede, gør os umage og skaber trygge rammer, hvor den enkelte borger kan mærke, at vi vil dem.

Vi anerkender alle børn og unge som ligeværdige individer med rettigheder. Vi møder dem med respekt og arbejder ud fra, at alle har ret til et liv med mening, indflydelse og integritet, uanset deres baggrund, funktionsnedsættelser eller livssituation.

Vi understøtter barnets/den unges ret til at træffe beslutninger i eget liv. Vi arbejder aktivt for at fremme autonomi og medinddragelse i alle relevante sammenhænge.
Hos os skal alle børn og unge opleve at høre til. Vi skaber miljøer, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor hver enkelt får mulighed for at deltage aktivt – Både i hverdagen på Almana og i det omkringliggende samfund. Vi gør en aktiv indsats for at skabe mulighed for deltagelse i foreningslivet og lokalmiljøet.

Vi tager udgangspunkt i det, børn og unge allerede kan, og bygger videre på deres ressourcer og interesser. Vi tror på, at alle børn og unge har potentiale. Vi tilrettelægger støtte og skaber strukturelle rammer i et trygt miljø. Gennem meningsfulde aktiviteter og nærværende støtte, giver vi plads til læring, for at fremme social og personlig udvikling – I det tempo, der passer den enkelte.Vi ser muligheder frem for begrænsninger og tror på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med.

Kontakt os her
Værdier

Ordentlighed, omsorg og nærvær

Vi møder børn og unge med ordentlighed og skaber trygge rammer med nærvær og omsorg.

Menneskelig værdighed og respekt

Vi anerkender alle børn og unge som ligeværdige, møder dem med respekt og fremmer integritet.

Inklusion, udvikling og læring

Vi bygger på børns ressourcer, fremmer deltagelse, tryghed, fællesskab, engagement, læring og personlig udvikling.

Målsætninger

Uddannelse og beskæftigelse

Vi arbejder for, at borgerne opnår deltagelse i uddannelse, beskæftigelse eller andre meningsfulde aktiviteter, tilpasset deres funktionsniveau og interesser. Dette sker i tæt samarbejde med relevante aktører og med støtte i struktur og forudsigelighed. Gennem målrettet vejledning, træning og erfaringer i praksis støttes borgerne i at udvikle færdigheder, selvtillid og deltagelse, så de kan indgå aktivt i uddannelse, arbejde og samfundsliv.

Sundhed og trivsel

Vi understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel via det dobbelte kram. Naturen bruges aktivt som sansestimulerende og regulerende ramme, der skaber balance og ro i hverdagen.

Selvstændighed og relationer

Vi arbejder målrettet på at styrke borgernes selvstændighed og sociale færdigheder. Gennem støtte, struktur og overskuelige rammer trænes evnen til at tage ansvar, træffe valg og deltage aktivt i hverdagen. Samtidig prioriteres relationer til personale, familie og medborgere som fundament for trivsel, læring og personlig udvikling. Tillidsfulde relationer danner et stabilt fundament, som styrker selvtillid, identitet og tilhørsforhold

Kontakt os Send mail